Regeringen lyver fortæller Overlæge Jacob Rosenberg, regionsråd Hovedstadens og uddyber.

Regeringen lyver fortæller Overlæge Jacob Rosenberg, regionsråd Hovedstadens og uddyber: enter image description here Har lige set pressemøde. Argumentationen for mundbind osv. hænger ikke sammen! Argumentet for at indføre mundbind (skal godkendes af epidemiudvalget i morgen) er, at sygehusene allerede nu aflyser mange planlagte operationer og at de er meget pressede med corona-patienter. Dette er ikke korrekt og kræver uddybning: På min egen afdeling, som vist er Danmarks største kirurgiske afdeling, aflyser vi operationer pga. mangel på anæstesi-sygeplejersker. Ikke pga. corona. Det samlede antal indlagte med corona på Herlev Hospital er under 20, og de udgør på ingen måde en belastning for den planlagte kirurgi. Slet ikke. Og det samme mønster ses i hele Region Hovedstaden, og givetvis også i resten af landet. Vi mangler anæstesisygeplejersker! Vi mangler også andre faggrupper, men lige er manglen på anæstesisygeplejersker det allermest presserende.

Så hvis man skal gøre noget ved de planlagte operationer, så handler det om at skaffe personale, som kan sidde og bedøve på operationsstuerne. Det kunne som en nødløsning være læger, men det koster lidt mere end sygeplejersker, og budgettet på afdelingen holder p.t. ikke til dette. Det er dog en meget snævertsynet anskuelse, idet patienter så i stedet bliver opereret på et privathospital - en udgift, som regionen skal dække udover de faste driftsomkostninger på det offentlige sygehus. Så det vil i det store regionsregnskab være langt billigere at bruge flere penge på det offentlige sygehus til at få patienterne bedøvet. På sigt er det dog ikke smart at lade læger udføre sygeplejerskerne arbejde, da hvad bliver det næste så? Skal lægerne også passe patienterne på sengeafdelingen, hvis der lige mangler en sygeplejerske i nattevagt? Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal udnytte folks kompetencer bedst muligt.

Jeg har dog et andet forslag. Lad os på den korte bane se at få importeret kvalificeret arbejdskraft fra udlandet til at bedøve patienterne. Vi må selvfølgelig først se os om i EU, men hvis der ikke er muligheder her, så må vi udenfor EU. Her støder vi så imod den tossede regel med, at man skal tjene ca. 450.000 kroner for at få lov til at være her. Det er hovedrystende skørt i denne akutte situation, så i stedet for at indføre mundbind på et forkert grundlag, så skulle man hellere se på at rekruttere det personale, som vi skriger efter i sundhedssektoren. Og det haster.

På samme tid skal vi selvfølgelig med alle midler se at få øget optaget på sygeplejerske-uddannelserne, få uddannet flere anæstesisygeplejersker og forbedre arbejdsmiljøet for personalet på sygehusene. Vi skal rekruttere og fastholde. Om lønnen skal diskuteres er jeg oprigtigt meget i tvivl om, men lad os starte med at skaffe det nødvendige personale. Der er op til flere års ventetid på at give dansk autorisation til læger udenfor EU, og sikkert også det samme for sygeplejerskerne. Det skal selvsagt løses akut dette her.