FORSKER: POLITIKERE OG EMBEDSMÆND HAR PLIGT TIL AT TALE SANDT

FORSKER: POLITIKERE OG EMBEDSMÆND HAR PLIGT TIL AT TALE SANDT

To ud af tre indlagte er faktisk færdigvaccinerede med enten to eller tre stik. På tirsdagens pressemøde fortalte Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at »langt de fleste - eller i hvert fald et flertal - af dem, der ligger på sygehus, er uvaccinerede.« Det er dog ikke rigtigt, skriver Politiken. Det er hverken langt de fleste eller et mindre flertal af de patienter, som ligger på sygehuset med covid-19, der ikke har fået vaccinen. Tværtimod var næsten to ud af tre nyindlagte med covid i sidste uge færdigvaccinerede med enten to eller tre stik. Det viser data fra Statens Serum Institut. Søren Brostrøm selv er godt klar over, at hans udsagn ikke var korrekt. I en mail understreger han, at han godt kender de korrekte tal, og at der udelukkende er tale om »en fejludtalelse på en travl arbejdsdag«. Søren Brostrøm Læs mere her

I følge lektor, ph.d. og specialist i forvaltningsret Sten Bønsing fra Juridisk Institut, Aalborg Universitet, er embedsmænd og ministre omfattet af sandhedspligten i alle tjenstlige handlinger uanset om det er informationer til ledelsen, pressen, borgere, Folketinget eller andre. Desuden må oplysningerne ikke være misvisende, og de skal være relevante og tilstrækkeligt detaljerede til, at modtageren reelt er informeret. Ligeledes må der ikke udelades faktuelle eller juridiske oplysninger, som er af afgørende betydning for forståelsen af det svar, det forhold eller den sag, der informeres om. Der er med andre ord tale om en ganske fasttømret regel. Sandhedspligten for ministre er lovfæstet i ministeransvarlighedsloven fra 1964, men antallet af domme for overtrædelse af pligten er meget få. - Loven blev faktisk vedtaget netop som følge af en sag om vildledning af Folketinget, men det er meget svært at placere et egentligt juridisk ansvar, når det gælder ministres overtrædelse af sandhedspligten, fordi det skal ske ved en rigsret, som vi har meget få eksempler på, fortæller Sten Bønsing. - Derimod viser den gennemgang, som Sten Bønsing har foretaget, at der er flere domme om embedsmænds vildledning, end forventet. Og embedsmænd risikerer både strafansvar og afskedigelser. Forskningsresultaterne er netop publiceret i et af de mest anerkendte juridiske tidsskrifter, Ugeskrift for Retsvæsen, og udgør et delelement i en større analyse omkring embedsmænds ansvar og pligter.

www.fak.samf.aau.dk/nyheder/Nyhed/forsker--politikere-og-embedsmaend-har-pligt-til-at-tale-sandt.cid335682